©  Foto:

Jazzkoncert med Svaneborg Kardyb

I de smukke rammer i Ærøskøbing Kirke kan du opleve en stemningsfuld musikoplevelse, når jazzduoen Svaneborg Kardyb giver koncert.

Prisvindende og albumaktuelle Svaneborg Kardyb kommer til Ærø og giver koncert i Ærøskøbing Kirke. 

Svaneborg Kardyb er en duo bestående pianist Nikolaj Svaneborg og trommeslager Jonas Kardyb. Duoen udspringer fra Aalborg i Nordjylland, hvor de første gang mødtes i 2013. De gav en flot koncert under Ærø Jazz Festival i 2021, hvor de spillede i Andelen. Denne gang foregår koncerten i kirkerummet i Ærøskøbing Kirke, hvor musikken får ekstra liv og lyd.

Musikken er en udsøgt og frydefuld sammensmeltning af smukke melodier, delikat minimalisme, catchy grooves og subtile elektroniske vibes, nordisk atmosfære og organisk sammenspil.

Koncerten er et samarbejde mellem Ærø Jazz Festival og menighedsrådet i Ærøskøbing Kirke.

Social media: