©  Foto:

Gårdbutik hos Ærø Soap Company

Økologiske sæber og badeprodukter af naturlige ingredienser, ærøske urter og blomster af egen avl.

Gårdbutikken, Ærø Soap Company, (tidligere Sæberiet) ligger smukt og centralt i landsbyen Bregninge og er et åbent, arbejdende sæbeværksted.

Her kan man se hvordan varmforsæbning foregår, og opleve naturen i sæben helt tæt på, når man går en tur rundt i den blomstrende have, hvor John og Susanna henter alle ingredienserne til deres lækre og velduftende sæber og salte.

I sommerhalvåret er der et lille værksted åbent for børn og andre besøgende, der er nysgerrige på at prøve at lave deres egen sæbe.

Man kan kontakte John og Susanna, hvis man planlægger en tur med en større gruppe -og sammen få et indblik i deres passion for sæbe og den ærøske natur.

Susanna er desuden indehaver af Ceciliasminde Væveri, som du også finder på adressen.

Find åbningstider og køb sæber m.m. på Ærø Soap Companys hjemmeside.

 

Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav