Søby Volde - 1100-1580

Historien om Søby Volde
Hovedparten af Ærø var i 1200-tallet kongens privatejendom. Den danske kong Valdemar Sejr kunne derfor anvende denne godsbesiddelse som medgift, da hans datter i begyndelsen af 1230’erne blev gift med markgreven af Brandenburg.

Ærø forblev under de Branden-Burgske markgrever indtil slægten uddøde i 1319, hvorefter øen atter kom ind under den danske krone.

I 1277 omtaler en traktat ”Seboy et Grosbol”, og det kunne godt være identisk med et godsområde i Ærøs nordvestlige ende. Godset skulle formentlig administreres fra en borg eller en fogedgård, og borgen på Søby Volde kunne godt være et sådant administrativt center.
Det passer fint med, at der er fundet spor af middelalderlig bebyggelse ud mod Vitsø Nor, som indtil 1600-tallet har kunnet besejles og dermed udgjort en naturhavn.

I landsbyen var der foruden forventelige håndværkere såsom smed og tømrer også en benmager, som har måttet importere ben som rensdyrtak for at kunne udøve sit håndværk. Det har ikke været enhver lille landsby beskåret at have en sådan håndværker.
 
Der er spor af bebyggelse fra 2. og 3. århundrede, men storhedstiden var i 11- og 1200-tallet, nemlig i de år, hvor borgen kunne yde landsbyen beskyttelse. Da naturhavnen sandede til, forsvandt landsbyen.

Borgen
Der har været arkæologiske undersøgelser på og omkring Søby Volde flere gange. Fundene afslører, at borgen på toppen har haft træpalisade. Sydfra kunne man komme ind i borgen via en indre gangbro, som gjorde det lettere for forsvarerne at flytte styrkerne bag ved volden.

En nordlig træbro, der kunne klappes op, var adgangsvejen til borgen. Der er næsten ikke fundet tegl på borgbanken, så der må være brugt træ, jord og græstørv som byggemateriale.

Fund af køkkengrej afslører kontakt med store dele af Østersøområdet samt Brügge i Belgien. 3 mønter præget under kongerne Niels, Valdemar Sejr og Erik Plovpenning i perioden 1125-1250 vidner om stedets anvendelsesperiode. Brandspor på borgens østlige randvold og fund af armbrøst-bolte tyder på, at borgen har været udsat for et angreb uden en voldsom og ødelæggende erobring.

Landsbyen
Ved udgravninger i 1978 og 2004 blev der fundet rester af middelalderlig bebyggelse i Vitsø Nor. Der er fundet mange brugsgenstande, hvoraf de fleste hørte hverdagen til.
Men der er også fundet stumper af malmgryder og kobberkedler, som ikke er blevet fremstillet lokalt, men købt af fremmede skippere.

I den sumpede lavning viser fundet af en stammebåd og en vognaksel noget om samfærdselsmulighederne i den ældste middelalder. Der er fundet mange skår fra lerkar i området omkring Søby Volde.

I 1200-årene blev den håndgjorte østersø-keramik erstattet af kander og kugleformede potter i hårdtbrændt ler. Skår fra importerede kander af tyskafstamning tyder på aktiviteter et stykke ind i det 14. århundrede.
 

Vandmøllen
Den bæk, som hertug Hans den Yngre senere benyttede til at fylde voldgraven omkring sin hovedbygning, blev i 12-1300-tallet brugt til at drive en vandmølle.
Der er fundet spor af møllehuset: lerskår, kampesten lagt i mindst 3 skifter og en bagvedliggende mølledam.
Den overskydende jord fra dæmningen har muligvis været benyttet til opbygning af en hel eller delvis kunstig ø i bækløbet. Øen kunne fordele vandet i en møllekanal og et omløb og ikke mindst bære et leje for møllehjulets aksel.