©  Foto:

Majstangen hejses på Søbygaard

På Søbygaard fejres Geopark Dage blandt andet med skabelse, pyntning og hejsning af den traditionsrige majstang i de smukke, fine omgivelser.

Majstangen hejses på Søbygaard

Hovedaktiviteten til Geopark Dage på Søbygaard er den traditionsrige majstang, som i fællesskab skabes, snittes, bindes, pyntes og hejses. Dagen igennem inviteres alle til at tage del i forberedelserne: I snittehjørnet formes små figurer og pynt, på sanketuren findes naturens pynt, i blomstervækrstedet bindes kranse og flettes bånd til stangen - og meget mere.

Lokale fortællere deler historier om majstangens betydning og når majstangen hejses, synges sommeren velkommen til tonerne af den danske sangskat.

Det med småt – og det vigtige

Alle aktiviteter er gratis, og det samme gælder entréen til Søbygaard denne dag. Majstangen er en del af Søbygaards program for Geopark Dage. Se de fulde program på Søbygaard her.

Så tag familien, naboen eller vennerne under armen og vær med til en festlig dag i Ærøs smukke, historiske rammer – hvor natur, kultur og mennesker mødes.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 på Ærø

Social media: