Sejlture med Fylla ved Ærø
Tag med skonnerten Fylla på Øhavsekspedition fra Ærø og gå på opdagelse i livet under havets overflade. Her mødes sejlads, viden og fælles oplevelser.

Find vej
Havnepladsen 6
5960 Marstal
Øhavsekspedition med Fylla fra Ærø
Kom med på dette års Øhavsekspedition på den 100 år gamle skonnert Fylla i UNESCO Global Geopark Det sydfynske Øhav. Sammen skal I udforske livet og den geologiske historie under overfladen. Hvordan er vores øhav dannet? Hvordan har det det i dag? Og hvad kan vi gøre for at sikre fremtidige generationers relation til – og bevarelse af – Øhavets unikke natur?
Turen bliver en tidsrejse til søs, hvor I trækker tråde helt tilbage til istiden og følger udviklingen frem til i dag – med et blik ind i fremtiden. I står med stenalderens redskaber i hånden, mærker deres tyngde og placerer fingrene præcis dér, hvor vores forfædre engang greb, og skabte forbindelsen til alt det, der kom før os.
Sammen med vores erfarne, lokale naturvejleder undersøger I Øhavets aktuelle tilstand. I anvender professionelle redskaber til at måle iltindhold, tage bundprøver og indsamle organismer fra havet til nærmere analyse. Hvad mon I finder?
På togtet vil I også møde enten geoparkens geolog, historikere eller andre interessante besætningsmedlemmer.
Praktisk information
- Mød op 10 minutter før afgang.
- Tag varmt tøj og flade sko på – det er koldt ude på havet.
- Meld ind på info@skonnertenfylla.dk, hvis du har børn med under tre år.
- Sejltider kan variere grundet vind og vejr. Ved evt. ændringer kontakter rederiet dig pr. mail eller sms.
- Dobbelttjek venligst din billet, at det er den rigtige tur du har booket.
Læs mere og køb billet til sejlturen
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi.
Kontaktoplysninger
- Email: info@skonnertenfylla.dk
- Phone: +45 62 52 12 22
Sidst opdateret af::Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk


