©  Foto:

Ærøskøbing Kirke

Ærøskøbing Kirke er opført 1756-58 og afløste en faldefærdig middelalderkirke.

Fra middelalderkirken er bevaret døbefont (1200-tallet) og prædikestol fra 1634, der er skænket af hertug Philip af Glücksborg, der samme år købte hovedgården Graasten (Ærø).

Året før havde han arvet Ærøskøbing købstad med hovedgården Voderup. Indtil 1750 tilhørte disse besiddelser fortsat de glücksborgske hertuger, men fra da af og indtil 1864 hørte hele Ærø under hertugdømmet Slesvig.

Alterbilledet er en kopi af Eckersbergs billede i Frue kirke i Svendborg. Kirkens farvesætning (også blomstermotiverne) er udført af kirkemaler Einar V. Jensen i forbindelse med en omfattende restaurering i 1950.

Orgel, 16 stemmer, Marcussen, 1880.

Alle Ærøs kirker (undtagen Ommel) er åbne hele året kl. 8.00-16.00, bortset fra, når der finder kirkelige handlinger sted.