Søbygaard

Coasterseminar og historiske coastere i Marstal

Marstal byder velkommen til tre dage med fokus på coasterfarten, når historiske fragtskibe, maritime fortællinger og coaster-entusiaster samles på havnen. Deltag i seminaret eller læg vejen forbi Marstal Havn og oplev de klassiske coastere på tæt hold.

Datoer og tider

15 SeptemberTirsdag
16 SeptemberOnsdag
17 SeptemberTorsdag
Venner, Min partner, Mig selv
Coasterseminar Marstal Samka Greundiek
Marstal, Fyn og øerne
Det sker
Foto: Mads B. Kromann

Find vej

Prinsensgade 1

5960 Marstal

Find vej
Loading map...

Coasterseminar samler maritime entusiaster i Marstal

Marstal danner rammen om nogle særlige dage for coaster-entusiaster fra både ind- og udland, når Marstal Søfartsmuseum i samarbejde med Marstal Navigationsskole og M/S SAMKA inviterer til et tre dages coasterseminar. Samtidig forventes flere historiske coastere at lægge til kaj i Marstal Havn, hvor både deltagere og andre besøgende kan komme helt tæt på de karakteristiske fragtskibe.

Seminaret markerer to særlige jubilæer: Coasteren SATURN, tidligere DORCA af Marstal, fylder 60 år, mens SAMKA af Marstal kan fejre 70 år. Det fejres med et program, der sætter fokus på coasterfarten, søfolkenes liv og den maritime kulturarv.

Foredrag, rundvisninger og maritime oplevelser

Programmet byder på foredrag med blandt andre museumsinspektør Mikkel Kühl, skibsfører Heine Hestoy og forfatter Bent Mikkelsen. Deltagerne kan desuden komme med på særrundvisninger på Marstal Søfartsmuseum, Marstal Navigationsskole og hos rederiet Kromann samt opleve visningen af filmen Die Letzten Kümos.

Ud over foredrag og rundvisninger byder dagene også på fælles middage og maritim underholdning, som sætter en hyggelig ramme om mødet mellem coaster-entusiaster fra nær og fjern.

Hvis fragtmarkedet tillader det, afsluttes seminaret med besøg om bord på coasterne SAMKA, CAROLINE S., GREUNDIK og SATURN, og der arbejdes på at få endnu flere coastere til Marstal under arrangementet.

Praktisk information

Deltagelse i seminaret koster fra 325 kr. pr. person. Prisen inkluderer entré, rundvisninger og let forplejning undervejs, mens øvrige måltider afregnes særskilt.

Tilmelding er bindende og skal ske senest 19. august 2026 på info@marmus.dk. På Marstal Søfartsmuseums hjemmeside kan du finde det fulde program og mere information.

Oplev coasterne i Marstal Havn

Selvom seminaret kræver tilmelding, kan alle lægge vejen forbi Marstal Havn og opleve coasterne. Fra tirsdag begynder coasterne at anløbe havnen. Der kommer flere til i løbet af onsdagen, og de forventes at blive liggende til torsdag formiddag. Det giver både lokale og besøgende en sjælden mulighed for at opleve et levende stykke dansk og international søfartshistorie helt tæt på.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Relaterede produkter