©  Foto:

Kjøbinghus fra 1645 arrangerer

Kjøbinghus åbner døren til Ærøs historie med stemningsfulde rundvisninger og hyggelige kaffestunder i gamle rammer.

Midt i Ærøskøbings brostensidyl ligger Kjøbinghus – et historisk købstadshus fra 1645, hvor tiden synes at stå stille. Når du træder gennem Danmarks ældste jernbundne revledør, bliver du mødt af originale paneler, bjælker og gamle fløjdøre, der tilsammen skaber en helt særlig atmosfære.

På udvalgte dage inviterer husets ejere til rundvisning og kaffestue. Rundvisningen starter udenfor, hvor du hører om arkitektur og byggeskik, og slutter indenfor med fortællinger om husets liv og skæbner. I kaffestuen kan du læne dig tilbage i de bløde møbler, nyde hjemmebag og lade roen sænke sig i de historiske stuer.

Arrangementer annonceres løbende via Kjøbinghus’ Instagramprofil og Facebookside. Du har også mulighed for at booke dit eget arrangement – perfekt til små grupper, der ønsker en særlig oplevelse i fred og ro.

PS.
Du kan også leje og bo i hele den historiske ejendom Kjøbinghus inklusiv egen fredfyldt have;-)

Kjøbinghus er medlem af:

Social media: