Lys, hygge og boligdrømme hos Bolighuset Danbo
Oplev Bolighuset Danbo Ærø i Søby på en helt ny måde under Lys i Mørket. Butikken slukker det sædvanlige lys og tænder i stedet alle sine lyskæder og LED-lys. Kig indenfor, gå på opdagelse blandt møbler og boligtilbehør, og nyd et lille glas i hyggelige rammer.

En møbelbutik fyldt med lys og hygge
Under Lys i Mørket inviterer Bolighuset Danbo Ærø indenfor til en hyggelig aften, hvor butikken viser sig fra en helt ny side.
Det sædvanlige butikslys bliver slukket, og i stedet tænder Bolighuset alle sine lyskæder og LED-lys. Det skaber en varm og hyggelig stemning mellem møbler og boligtilbehør, som du kan gå på opdagelse i.
Butikken byder på et lille glas og god tid til en snak. Så tag en ven, naboen eller din bedre halvdel under armen, og kig forbi til en anderledes oplevelse i møbelbutikken.
Oplev Lys i Mørket på Ærø
Lys i Mørket løber altid af stablen den første hele weekend i november og finder sted på både Ærø, Læsø, Samsø og Langeland. Sammen skaber de fire øer lys i mørket på en tid af året, hvor dagene bliver kortere.
På Ærø kan øboer, deltidsøboer og gæster glæde sig til to stemningsfulde aftener, hvor øen inviterer indenfor og ud i mørket til kultur, mad og særlige oplevelser på tværs af øen – og til en begivenhedsrig weekend lidt ud over det sædvanlige for årstiden.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk


