
© Foto:
Lendas Griller
Lendas Griller er øens klassiske grillbar placeret klos op ad færgelejet i Ærøskøbing.
Her kan du få klassisk grillmad, lavet med kærlighed. Prøv Lendas hjemmelavede burgere, der fås med friske bøffer af 100% oksekød eller med kylling, fiskefilet eller i vegetarudgave. De fås også med glutenfri bolle.
Der serveres både øl, vand, vin samt te og kaffe og der er mulighed for at nyde maden udenfor under halvtaget. Om sommeren kan du også købe softice.
Lendas Griller ligger lige overfor færgelejet i Ærøskøbing, så du kan nyde en pølse eller andet mens du venter på færgen.