©  Foto:

Mellem Himmel og Hav - kunstudstilling på Søbygaard

32 udvalgte kunstnere fra Fyns Grafiske Værksted præsenterer udstillingen Mellem himmel og hav i Søbygaards smukke lokaler.

Oplev udstillingen Mellem Himmel og Hav på Søbygaard, der er et samarbejde mellem Fyns Grafiske Værksted og oplevelsescenteret Søbygaard. 

I udstillingen Mellem Himmel og Hav reflekterer de i alt 32 kunstnere over den komplekse dynamik og samhørighed, der eksisterer mellem mennesket og naturen. De grafiske værker kan fungere som et spejl, der reflekterer menneskets forhold til naturen og de spor, vi sætter. Hvordan kan vi som enkeltpersoner og som samfund ændre vores forståelse af vores forhold til naturen? Hvordan kan vi værne om det, vi er en del af? 

At udstillingen er placeret på netop Søbygaard er ikke en tilfældighed. Søbygaard ligger smukt placeret i det Sydfynske Øhav mellem himmel og hav, hvorfor placeringen og rammerne er med til at understrege værkernes udtryk. Gennem de grafiske værker inviteres gæsterne til at reflektere over over den komplekse dynamik og samhørighed, der eksisterer mellem mennesket og naturen.  

Udstillingen er placeret i tre forskellige lokaler på oplevelsescenteret Søbygaard, og kan opleves i Søbygaards åbningstid.

Social media: