©  Foto:

Stjerner over Ærø - Lys i mørket 2025

Oplev stjernehimlen over Ærø til Lys i Mørket på Søbygaard

Når mørket sænker sig over Ærø, åbner himlen sig som et lysende mytologisk kort. Søbygaard inviterer til en intergalaktisk rejse gennem tid og fortællinger under Lys i Mørket 2025. Aftenens turguide er Søbygaards geoparkguide Anne Marie, der vil føre jer sikkert igennem mørket.  

Vores himmel er befolket af guder og sagnvæsner fra både den græske og nordiske mytologi i skøn forening. Fra toppen af Søby Volde, langt fra byens lys, funkler stjernerne tæt og klart, og gennem opstillede stjernekikkerter træder de gamle historier frem mellem lysprikkerne og åbenbarer fortællinger om Midgårdsormen, Ørvandels tå og Tjasses øjne, blandt de mere ukendte fortællinger. 

Stjernehimmelen opleves fra toppen af Søby Volde gennem opstillede stjernekikkerter og liggende/siddende, hvis man har lyst. Volden bliver et sted, hvor man ikke bare kigger op, men rejser gennem tid og fortællinger.

Der vil blive serveret lune drikke i mørket til at holde varmen, men medbring tøj efter vejret.

Social media: