Søbygaards historie

Historien om Søbygaard
Søbygaard blev opført i 1580 som Jagtslot og landbrug. Herregårdsanlægget er ejet af Den Selvejende Institution Søbygård (DSIS) og driftes i det daglige af Foreningen Søbygaard.

Hovedgården Søbygaard 
Hovedgården Søbygaard blev opført af Hertug Hans den Yngre omkring 1580. I 1579 havde han opnået brugsretten til al jord på Ærø, og ved et mageskifte i 1584 fik han det som arvelig ejendom.

Allerede i 1277 nævner kilderne et gods ved navn Seboy (Søby), der ligger på Ærø. I slutningen af middelalderen var godset udstykket, men det blev genoprettet og samlet omkring 1580-1590 af Hertug hans den Yngre.

Selvom Søbygaard hører til blandt de allermindste slotte i Danmark, er slottet ikke uden en spændende historie. Man finder her træk af Ærø's omtumlede historie med de mange forskellige fyrster og hertuger, som fra tid til anden delte øen imellem sig, og selvfølgelig er der også på Søbygaard en ”hvid dame”.

Godset Søbygård omfattede på det tidspunkt ca. en fjerdedel af Ærø og hovedgården blev anlagt ved siden af Søby Volde, men der er dog ingen historisk forbindelse imellem de to.

Voldanlægget Søby Volde blev anlagt i 1104 - 1134, men betydningen af voldanlægget forsvandt allerede omkring 1250. I den tidlige middelalder, var voldanlægget en del af det ærøske forsvar mod venderne. Volden anlagdes bag den lavvandede naturhavn Vitsø, og den ligger skåret ud i sydsiden af den lange bakke, der skiller Nordærø fra Sydærø. Den dag i dag er Søby Volde en af Danmarks mest markante voldanlæg.

I 1700-tallet blev Søbygård sammen med godserne Gråsten, Gudsgave og Vodrup solgt til kronen. 1772 blev Søbygård udstykket og i 1787 solgt til selveje.

Søbygårds nuværende hovedbygning er bygget i 1800-tals-stil, men er oprindelig fra 1500-tallet. Avlsbygningerne er ligeledes meget gamle, den sydlige længe er fra 1500-tallet og dermed blandt Danmarks ældste.

Søbygaard er i dag fredet og fredningen omfatter:

• Hovedbygning (ca. 1770, ombygget ca. 1830, kælderen ca. 1590)
• Det trelængede ladegårdsanlæg (opført i 1650, 1750 og 1775), der ligger omkring gårdspladsen
• De to vest herfor fritliggende bindingsværkshuse (mejeri og svinestald, opført efter 1850)
• Den brolagte gårdsplads med et valnøddetræ samt stensætningen og de stynede træer på og omkring borgbanken
• Stensætningen og brolægningen omkring ladegården og stensætningen (broen) fra gårdspladsen til borgbanken